Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Daginstitutionen Tuen

Tuen i Haverslev er både børnehave og SFO.

Haverslevvej 156, Haverslev, 9610 Nørager

Tlf.: 9988 8085 / SFO: 2338 0514

Åbningstider: Mandag til torsdag 6.30 - 17.00, Fredag 6.30 - 16.00

Joan

Dagtilbudsleder Joan Straarup, tlf.: 99 88 80 89 / 30 10 57 69, mail: ijost@rebild.dk

I børnehaveafdelingen er de ca 60 børn fordelt på tre aldersopdelte stuer. SFO børnene har deres egen afdeling i Tuen (i daglig tale "skoleafdelingen"), hvor der både er tilbud om træværksted, kreativt værksted og naturligvis spil og leg.
Børnehaven og SFO'en grænser begge op til SFO-køkkenet, hvor også morgenmaden serveres for både børnehavebørn og skolebørn.

Vores legeplads dækker vel et par tønder land, og her er der både en særskilt 'lille legeplads' til de yngste børn samt en stor fælles legplads med bålhus, shelters, legehuse, vippe, rutsjebane, kolbøttestænger, gynger og sandkasser. Vi har vildtområde, (kælke-)bakker, klatretræer, fodboldbane og mooncar-baner. Vi har også høns som børnene hjælper med at passe.

Med en så stor legeplads, har vi naturligvis indtænkt den som et læringsrum, og vi har gennem mange år modtaget friluftsrådets grønne flag. 

Vi samarbejder med dagplejen og Haverslev Skole om de gode overgange, så børnene trygt kommer ind i de nye rammer.

Dagplejen er altid velkommen til et besøg hos os. Her sker værdifuld sparring, og børnene bliver trygge ved Tuen.
Vi besøger ofte skolen - besøg som intensiveres i løbet af foråret forud for børnenes start i børnehaveklassen. Børnehaveklasselederen er tilknyttet SFO'en, både som fredagsmorgenåbner og to eftermiddage. Så når børnene starter deres skolegang, er det et allerede velkendt ansigt der tager imod. Endvidere er to af vores pædagoger også ansat på skolen. 

 

Dokumenter

Anmeldt tilsyn, Sept. 22

Shape Created with Sketch.

Uanmeldt tilsyn, Nov. 2023

Shape Created with Sketch.